Kategorier
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 30 56 56 85

Send os en e-mail
Nyhedsbrev

Der er 5 varer.
Udlejning af kajakker/ kajakverleih.

Kajakudlejning

Kajakbiksen.dk tilbyder kajakudlejning på Sydfyn! Drømmer du om en kajaktur i Det Sydfynske Øhav eller omkring Langeland? Hos Kajakbiksen kan du leje kajakker i høj kvalitet og opleve Langeland og Sydfyn helt tæt på.  Vi tilbyder kajakudlejning af forskellige typer kajakker, så du kan leje den kajak, der passer netop til dig og din planlagte rute. Du kan både leje vores kajakker for en dag, en weekend eller en uge afhængigt af, hvad der passer dig. Ved leje af en kajak, følger der naturligvis pagaj, svømmevest, spraydeck og sikkerudstyr med.  Besøg vores butik i Rudkøbing og bliv nærmere informeret om kajakudlejning!

Langelands Kajakudlejning udlejer flere forskellige typer af kajakker:

Type 1: Venture Easky 15, almindelig havkajak. Længde 475 cm, bredde 60 cm. Det er stabile og sikre kajakker med det nødvendige udstyr som pagaj, svømmevest, spraydeck samt sikkerhedsudstyr som paddlefloat og lænsepumpe. desuden medfølger paksæk og mobiltelefon-etui.

Point65N Buccaner, stabil havkajak. Længde 450 cm, bredde 63 cm. Knap så hurtig som Easky 15, men mere stabil og forsynet med ror. Samme udstyr medfølger ved leje.

Venture Easky 15Point65 Buccaner kajak

Type 2: Sit On Top kajak RTM Ocean Quatro til 2 voksne og 2 mindre børn. L= 412 cm, B= 90 cm. Kajakkerne er udstyret med sædepude og rygstøtte til de voksne roere. Svømmeveste til de voksne og redningsveste til børnene medfølger. Desuden indgår 2 pagajer samt paksæk og mobiltelefon-etui.

eller Point65N Doubloon, traditionel tandemkajak for to personer. Længde 510 cm, bredde 68 cm. Sikker og hurtig dobbeltkajak med både ror og finne. Udstyr til 2 er indkluderet i lejen.

RTM Ocean Quatro SOTPoint65 Doubloon tandemkajak

Type 3: Sit On Top fiskekajak RTM Rytmo Luxe. L= 456 cm, B= 72 cm. Kajakkerne er udrustet med stangholdere både foran og bagved sædet, der har sædepude og rygstøtte. Der indgår pagaj og svømmevest samt paksæk og mobiltelefon-etui.

RTM Rytmo Luxe

Type 4: Hobie Pro Angler 12 fiskekajak. L= 366 cm, B= 91 cm. Dette er en luksus fiskekajak med pedaldrevne finner for fremdriften. Kajakkerne er udrustet med et multijusterbart sæde, der også kan bruges når man går på land, stangholdere for og agt, justerbar finne og ror samt anker, så det er muligt at blive liggende på samme position, uanset vind og strøm. Med kajakkerne følger svømmevest, paddel eller pagaj, paksæk samt mobiltelefon-etui.

Hobie PA12 fiskekajak

Lej din kajak her for en dag, en weekend eller en uge eller hvad der nu passer dig.

For udlejning ring på 30 56 56 85, hvis der ikke er åbent i butikken på Broløkken 1, 5900 Rudkøbing.

Zur Miete telefonieren +45 30 56 56 85. For rental phone +45 30 56 56 85.

Med kajakken følger nødvendigt udstyr som paddel/pagaj, svømmevest og spraydeck for havkajakker samt sikkerhedsudstyr.

Beklædning indgår ikke i udstyret, men tørdragter kan lejes særskilt.


Du betaler for lejen af kajakker og eventuel trailer eller transport,når du kommer i butikken i forbindelse med afhentningen/udleveringen.

Se lejepriser herunder.

Kajakkerne ligger på havnen i Rudkøbing, hvorfra du kan vælge at starte og slutte din tur.

Har du brug for at starte eller slutte et andet sted i det sydfynske, kan vi tilbyde at levere og hente mod et mindre gebyr.

Du har også mulighed for at leje en trailer, så du selv står for transporten. Dette aftales ved udleveringen af kajak/kajakker.

Der betales et depositum for kajakkerne, dette sker ved udleveringen.

Udlejningen er støttet af FLAG, Erhvervsstyrelsen og EU.

Udlejningen sker ved henvendelse i vores butik på Broløkken 1 i Rudkøbing , kajakkerne afhentes på havnen, Havnepladsen 41.

Forudsætning for leje af kajak er kajak-erfaring svarende til EPP1/IPP1 for endagsudlejning og svarende til EPP2/IPP2 for flerdagsudlejning. Kajakkerne må ikke benyttes under vindforhold, hvor vindhastigheden er over 8 m/sek. Vi vurderer på udlejningsdagen, om det er forsvarligt at gå ud.

Med vind fra vest kan der sejles på østkysten af Langeland og omvendt, så det vil næsten altid kunne lade sig gøre, at komme på vandet.

Læs sikkerhedsinstruksen herunder for havkajak eller SOT/Fiskekajak.

Læs også reglerne for leje, herunder afbestilling og ændring af periode.