Vi startede Kajakbiksen tilbage i 2006 i beskedne lokaler i vognporten på vores statshusmandsbrug på Hannesborgvej i Flødstrup.
Dengang var der ikke ret mange kajakbutikker og som medlemmer i den nystartede Kerteminde Kajakklub, manglede der indkøbsmuligheder på Fyn.
Siden rykkede vi til større forhold i det gamle bådebyggerværksted på Fjordbakken 7 i Nyborg. Her var plads til ekspansion, både med kajakker og udstyr og beklædning. Butikkens beliggenhed direkte ud til Nyborg Marina, gav muligher for afprøvning af kajakker på vandet.
For ca. 8 år siden flyttede vi butikken til Langeland, i Rudkøbing på Broløkken 1, hvor vi også ligger kystnært og direkte ud til noget af Danmarks bedste rovand, Det Sydfynske Øhav med alle øerne i kort afstand for dagsture eller en weekend- eller flerdagsekspedition ud til nogle af øerne, f.eks. Ærø, Drejø og Strynø for blot at nævne nogle stykker.
På Langeland har vi også etableret et par kajakautomater, kaldet Kayakomat, hvor du kan booke solo og tandemkajakker samt SUP boards på timebasis direkte hjemmefra eller via din mobil.
I Kajakbiksen satser vi på at give dig gode oplevelser på vandet og i naturen langs de danske kyster, på søer og åer.
Med tidens webshop marked, følger vi med gennem egen webshop og holder os ajour med markedspriser og trends i et hastigt skiftende marked.
Vi følger dig fra dit første besøg i den fysiske butik med kvalificeret rådgivning, uanset om du er debutant eller erfaren kajakroer, med mange år på bagen.
Ring eller bedre, kom forbi butikken og vi vil gøre vores yderste for at hjælpe dig til at opfylde drømmen om at komme ud med kajak.
Vi har valgt at føre et antal mærker i kajakker, kajakudstyr og beklædning, der alle borger for den gode kvalitet frem for lav pris. Dette for at sikre, at udstyret er i orden og oplevelsen bliver det primære.
Vores forretning ligger i Rudkøbing på hovedindfaldsvejen til marinaen og byen, et par hundrede meter fra vandet.
Kør af motorvejen mod Svendborg og fortsæt lige ud mod Langeland.
Når du har passeret Langelandsbroen drejes til højre ad Ringvejen og straks efter igen til højre ad Havnegade.
Efter 35 m ser du butikken på højre hånd. Der er masser af parkeringsplads ved siden af Go'on tankanlægget.
Ud over den fysiske forretning, sælger vi vore produkter over nettet, gennem den web shop du nu er inde på.
Sideløbende med kajakbutikken står vi for traditionel kajakudlejning med udgangspunkt i Rudkøbing.
Vi har flere forskellige typer af kajakker, traditionelle, Sit On Top og fiskekajakker. Se udvalget under Udlejning i menuen. Som det nyeste skud på stammen, har vi åbnet for to Kayakomater på Langeland, på Ristinge og Rudkøbing Havn, søg efter Kayakomat.com og følg vejledningen.
Kajakbiksen ejes af Ulla Heintz, uddannet socialrådgiver og -terapeut i Nyborg Kommune og med mange års roerfaring.
Desuden kan du træffe Ole Sparrebro, ligeledes med mange års erfaring på vandet oh godt kendskab til de tekniske udfordringer, det kan være at have en kajak.
Ring blot eller kom forbi butikken, er vi der ikke så ring på 3056 5685 og vi vil kunne åbne indenfor et par minutter; hvis vi ikke lige den dag, er taget en tur på vandet.